Piega TMicro 60 AMT tmicro60si
Beskrivelse
Den nye TMicro-serie byder på en lang række opgraderinger i forhold til forgænger-serien. Kabinettet er stadig det solide og ekstremt veldæmpede, slanke aluminiumskabinet, og det betyder dermed også at man har bibeholdt det stilrene og elegante ydre. En af de store fordele ved kabinettets udformning er at der ikke er nogle paralelle flader, så man er fri for stående bølger som især giver problemer i basområdet.
AMT-diskanten
Bedre kendt som Air Motion Transformer er en diskant-type der kombinerer de gode egenskaber fra både en almindelig softdome og en bånddiskant på en måde, der økonomisk giver mening for udviklerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er første gang at typen findes i en Piega-højttaler og egenskaberne er anerkendte med stor spredning, lav forvrængning og højt frekvensniveau, som virkelig giver udtryk i opløsning og artikulering i diskantområdet. Da den heller ikke er pladskrævende, er den oplagt i f.eks. TMicro-serien, som alle er slanke højttalere med begrænset volumen.
Sammen med AMT-diskanten, benytter Piega 3 stk. 4" Scanspeak-basser med støbt chassis og kraftigt magnetsystem. I kombinationen med kabinettets egenskaber, giver de en ekstremt dyb basgengivelse i forhold til hvad man normalt forventer af størrelsen.
High-end ydelse pakket ind i flot design
TMicro-serien er blandt andet til kunder som ønsker sig en lyd af meget høj kvalitet, men som ikke har pladsen til store højttalere. Det slanke aftryk fylder ikke meget i et rum, men lyden er alligevel stor takket være konstruktionen af det ekstremt solide aluminiumskabinet, der er helt lyddødt, og som stadig giver rimelig stor kabinetvolumen til de små enheder. Højttalerne kommer i den, for Piega, kendte alu-farve, men kan også fås i sort-eloxeret aluminium eller lakeret i silkemat hvid.
Anbefalet forstærker 20-150 Watt
Enheder 3 x 4" + AMT-1 diskant
Følsomhed 90 db
Impedans 4 Ohm
Frekvensområde 45 - 40.000 Hz
Dimensioner (H x B x D) 106 x 14 x 17 cm
Vægt 16 kg


